Under opholdet vil de indonesiske dragebyggere deltage i følgende aktiviteter:

• Indonesiske drager på stranden på Fanø i perioden 14. - 19. juni. Der vil blive afsat et særligt område af stranden ved Fanø Bad, hvor de indonesiske drageflyvere får mulighed for at vise deres drager frem. Det samlede areal på den meget brede strand på Fanø, hvor der flyves drager, er ca. 4 km lang og nogle steder mere end 0,5 km bred. De vil medbringe en fantastisk 5 meter bred og 80 meter lang Jangaan, der skal laves på stedet. Også en 4 meter Jangaan vil blive medbragt.

• Lære danske skoleelever fra Fanø at bygge indonesiske drager. Det forventes, at disse workshops henvender sig til både mindre og større børn. Erfaringerne fra de tidligere besøg fra japanske og kinesiske drageflyvere har vist, at mødet mellem danske skolebørn og voksne asiatiske drageflyvere har skabt forståelse og påskønnelse af kulturen og traditionerne fra disse lande. Og de har været i stand til at kommunikere med uden at tale hinandens sprog.

• Workshop i at bygge traditionelle indonesiske bladdrager Khagati. Workshoppen vil være for deltagere i Fanø International Kite Flyers Meeting, som gerne vil lære mere om bladdragen og lære at bygge en. Kaghati, fra Muna-distriktet i det sydøstlige Sulawesi, er et traditionelt dragehåndværk, der bruger helt naturlige materialer. Rammen er lavet af bambus og rattan, mens dragens krop er vævet af de fleksible og stærke blade af gadung eller kolope. Dragetråden er lavet af skov-ananasfibre gennem en proces med iblødsætning, tørring, derefter vævet lidt efter lidt ind i tråden. Workshoppen vil blive ledet af Mr. Lasima, en kaghati-mager fra Muna Regency.

• Udstilling af indonesiske drager. Denne udstilling introducerer besøgende til mangfoldigheden af ​​traditionelle drager fra forskellige regioner i Indonesien. Hver udstillet drage er ikke bare et objekt, men en afspejling af lokalsamfundets traditioner, værdier og kreativitet

Udover drager vil udstillingen også byde på lydinstrumenter, der normalt er bundet til drager og producerer en høj lyd. Dangung (kukumbangan) bruges i det sydlige Kalimantan og Sendaren bruges i de fleste dele af Indonesien.

I sammenhæng med drageaktiviteterne vil der også være en række kulturelle aktiviteter.

• Maskedansen udføres af Nur Anani M Irman, barnebarnet af maskedans maestro Ibu Dewi Sawitri. Hun har optrådt siden 1999 og har vundet hundredvis af dansepriser. Denne dans blev skabt af Panembahan Losari for omkring 400 år siden og er en manifestation af kunst, der kommer fra selvrefleksion over naturen og Skaberen. Denne dans udføres kun af kvinder.

• Topeng bujuh dans. Topeng bujuh er en 'sjov specialistmaske', der repræsenterer en folkekarakter/punakawan. Bujuh-maskedansen er en af publikums favoritter, især børn. I sin optræden vil The Bujuh-maskedanserne normalt danse, mens de er afvekslet med interaktion med publikum.

• Jauk Manis-dansen symboliserer figuren af en konge, der er på rejse og har unikke, autoritative og blide bevægelser. Jauk-dans er en form for dans, der er underholdende, ofte danset i en indbydende begivenhed, festival, forestilling og andre begivenheder.

• Beksan Wanara dans. Beksan betyder dans på javanesisk, mens Wanara betyder abehalemand på sanskrit. Beksan Wanara-dansen er baseret på krigen mellem Sugriwa og Subali i Ramayana. Dansen fortæller historien om, hvordan de to kæmpede foran Kiskendo-hulen på grund af en misforståelse